mandag den 7. april 2014

Bye bye Brønshøj

Der er sket det skønneste! ...Der sker så meget skønt lige nu. Det er forår og nogle dage kan det endda mærkes. Lillesøster Ronja vokser og snakker og er bare super lækker. Storebror Bjørn er lige blevet 3 år gammel og er blevet fejret både med den danske familie og med den slovenske.
Og og og: Vi skal flytte!

Og ikke nok med at vi flytter ud af vores lille 2 værelses lejlighed på 2. sal tæt på Frederikssundsvej; Vi skal simpelthen flytte til Humlebæk med hus og have, med værksted og lagerplads, med drivhus og urtebede, med PLADS! Tæt på strand, tæt på krogerup gården, tæt på vandretur i Sverige!
Det bliver så skønt!

Det betyder desværre også at jeg stopper i DesignKartellet. Hvilket betyder at der er en ledig plads hvis nogen skulle være interesserede.
Men jeg arbejder, som tidligere nævnt, på at få min egen internet shop op at køre, så b for Bjørn forsvinder ikke helt.

På længere sigt tænker jeg også på at åbne en fysisk butik i Humlebæk med en masse lækkert øko, bæredygtigt og håndlavet. Hvis nogen bor i området og er interesserede i det, må i endelig skrive til mig.


Her ses Bjørn, far og farmor på vejen vi skifter Frederikssundsvej ud med.


7 kommentarer:

  1. Det lyder da skønt med et hus tæt på natur og en masse plads! For 3 år siden holdt vi ferie i Kbh, og da tog vi en tur til Helsingør. Vi kørte på strandvejen, så må det være at vi kørte forbi ;o) Det er bestemt et flot område. Held og lykke med flytning, og så håber jeg ikke at du bliver væk her fra ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elena! Der er nemlig rigtig skønt :)

      Slet
  2. Hej Anna. Vi bor også i Humlevæk. Og vi er sikre på at vi aldrig flytter herfra igen!
    Håber i bliver glade for det.
    Hvis du åbner en butik her, for netop sådan én mangler der her, skal jeg nok flittigt komme og hilse på..

    Mange knus Nikita

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder dejligt Nikita! :D

      Slet
  3. Kære Anna
    Velkommen til Humlebæk - jeg glæder mig til at møde dig her og der heroppe <3
    Kærligt R

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rebecca! Vi ses helt sikkert :)

      Slet
  4. Hvor lyder det bare dejligt :-D Luft, lys og forår er bare skønt - og plads til at børnene kan løøøøøøøøbe rundt Jeg kommer helt sikkert også på besøg i Humlebæk hvis du åbner en butik (hep-hep ;-)
    Kh,
    Mette

    SvarSlet