torsdag den 18. juli 2013

Camping

Sidste uge var Bjørn og jeg på camping. 
Vejret var lækkert, campingpladsen var lækker og Bjørn, han er jo altid lækker.


Første aften med telt var lidt svær for Bjørn, men ellers gik det bare super.
Legeplads, pool og solskin dagen lang. Det er da skønt.


Bortset fra et lidt uheld vi havde, var turen skøn. Lørdag kom manden også og blev til søndag.
Vi skulle også have været ude og ro kano, men havde så vores lille uheld aftenen før.
Man må ikke bade i vandet, da der er dynd på bunden. Så bunden er næsten sort og man synker ned i det og sidder fast lidt ligesom med kviksand.
Bjørn og jeg var ude med fiskenet på bådebroen og det endte med at han faldt i vandet og jeg var i efter ham. 
Han kom heldigvis hurtigt op igen og slap med forskrækkelsen.
Det tog lidt kræfter at få mig selv op af dyndet igen, men op kom jeg også og ganske sorte og beskidte gik jeg med den forskrækkede søn tilbage til campingpladsen og i ikke spor sjovt, men nødvendigt brusebad.

Så kanoturen blev droppet, men Bjørn har heldigvis ikke været bange for vand efter uheldet.
Han blev dog lidt trist, da vi sidste dag gik ud på bådebroen igen. Og så har vi snakket meget om det (og gør det stadig), så det ikke bliver en frygt senere hen.

Nå men turen var dejlig ud over det og vi har leget og hygget dagen lang.
Jeg elsker jo at være ude og sove i telt og alt det. Og jeg er så glad for endelig at have fået Bjørn med ud i lidt natur.


Her er lige lidt billeder fra turen. Jeg fik taget flest billeder den sidste dag hvor manden også var der, så han er på en del af dem, selvom at det jo mest bare har været Bjørn og jeg.

Herover er Bjørn og far på legepladsen.


Bjørn på bådebroen og på skovtur.


I det seje badekar og ved poolen.
Det der med rent faktisk at komme ned i vandet, er han ikke helt med på endnu. Det er sjovest bare at sidde og plaske i vandet og så kan fødderne komme lidt i til sidst.


Bjørn og far på bådebroen den sidste dag.


Og her i Andelsbyen med en gammel politibil som Bjørn var meget imponeret over.


Og her en lækker Bjørnesøn.

1 kommentar:

  1. Skønne billeder og godt at I kom godt gennem pludselig-vand-oplevelsen :) Vi har haft nogle fantastiske ferier i telt med vores søn, så der er mange skønne minder :-)

    SvarSlet