lørdag den 15. juni 2013

Det er jo bare bryster

I Danmark har vi bryster. Mange af os har i hvert fald.
Og mange vil gerne vise dem frem. Det må de gerne. Dem der ikke har dem selv, vil gerne kigge på. 

I andre lande har de også bryster. De viser dem også ofte frem.
Men der er en forskel. Det er ikke forskellen på brysterne jeg vil frem til her, men forskellen på hvornår det er ok at vise dem frem.


Det er selvfølgelig amning vi skal snakke om nu. 
Ammende kvinder gør det naturligvis ikke for at vise brysterne frem (og det er generelt heller ikke særligt meget bryst man for lov at se når man møder en ammende kvinde). Hun gør det for at stille sin lille babys sult.
En sult der dukker op lige nu og her, om man så står nede i Netto, sidder i en proppet bus, i Silvan eller måske på en cafetur. 

I mange lande er diskrimination af ammende kvinder ulovligt.
Amning er så vigtigt for både barn og mor og det kan være meget svært i forvejen, uden at man også skal gemme sig væk og være bange for at blive set som gene eller ligefrem som ulækker.

I Danmark har vi jo på det seneste set nogle sager (Illum, Tivoli og Frederiksberg svømmehal er dem jeg lige kommer i tanke om) hvor ammende kvinder med ret grove ord er blevet forvist.
Og nu har ligestillingsnævnet besluttet at det faktisk er helt okay at afvise (smidde folk ud) på dette grundlag. 
Jeg er helt forskrækket over det! 
Tænk engang at vi i Danmark tager et skridt i så negativ en retning!

Tænk engang hvor mange bryster vi ser i bybilledet i dag. På busserne, på plakater der reklamerer for det ene eller det andet, på forsiden blade og aviser. 
- På damerne især, push up'et, nedringet, gennemsigtig. 
Men så snart at brysterne bliver brugt til andet en sex, er det ulækkert!
Når brysterne bliver brugt til det de rent faktisk er beregnet til, er det ulækkert!?
Det handler om børns sundhed, det handler om kvindernes (og babyers) ret til at være en del af samfundet og det handler om tolerance overfor hinandens (fysiske) forskelligeheder.

Mandag d. 17. Juni. - Altså nu på mandag - kl. 15. er der demonstration for netop dette.
Det forgår både i København og i Århus.
Se mere her.
Demoen er for ALLE, ikke blot kvinder der ammer lige nu og jeg håber at der kommer rigtig mange, for det er en vigtig sag og det er så vigtigt at vi ikke bare bøjer hovederne og gemmer brysterne væk.

Måske ses vi derinde?

Lige en tilføjelse: Her kan du skrive under og støtte amning i Danmark!

1 kommentar: