tirsdag den 19. februar 2013

S for Sofasurfing

Kender du sofasurfing? Eller Couchsurfing som det jo hedder. Som du nok kan se var jeg nødt til lige at oversætte det for at bruge det til dagens emne.
Couchsurfing (CS forkortet) handler om at møde mennesker, om at rejse, om at opleve og for mig er det også endt med at handle lidt om det der alle snakker om. Nemlig kærlighed.


På CS laver man en profil, hvor man beskriver sig selv, sine interesser og sin sofa.
Og så vælger man om man "er ude og rejse", "kan have folk boende" eller at man "bare kan mødes".
Hvis jeg så er ude og rejse, kan jeg søge på andres profiler alt efter hvor jeg befinder mig og finde nogen at bo hos et par dage (surfe deres sofa) eller bare at mødes med.

Jeg prøvede CS første gang da jeg vandrede gennem Frankrig. 2008 mener jeg det var. Jeg har gjort det  rigtig mange gange siden. På den måde at jeg boet gratis, mødt mennesker (fået en masse venner rundt om vi verden), set det land og den by jeg nu befinder mig i fra deres side og oplevet en masse jeg aldrig havde set hvis jeg havde boet på hostel eller hotel.
De år jeg har couchsurfet rigtig meget, har jeg jo selvsagt været ude og rejse rigtig meget og det meste af tiden har jeg ikke haft et sted at bo. Så på listen over alle dem jeg har mødt er det et forholdsvis lille  antal jeg har været vært for. Men de gange jeg har været vært, har været super oplevelser med søde gæster og ligeledes gode oplevelser sammen med dem i min egen by.
Og sidst men ikke mindst var det til en CS komsammen i Sloveniens hovedstad Ljubljana at jeg mødte min nuværende mand.
Vi har ikke været så gode til det der couchsurfing noget siden vi bar fået Bjørn, men det kommer jo nok igen. 

Har du prøvet at sofasurfe?


3 kommentarer:

  1. Ej hvor sjovt, det har jeg godt nok aldrig hørt om

    SvarSlet
  2. Lidt har jeg prøvet: I 1991!!! var jeg på et par ugers international arbejdslejr via Mellemfolkeligt Samvirke- på en lejr på Sardinien hvor vi cyklede rundt og holdt øje med om der blev skovbrand- og så skulle vi tilkalde brandvæsenet- :-) på lejren var der en pige fra barcelona som jeg ved hjælp af mit interrailtogkort besøgte en uge og sov der- det var total uplanlagt- og efterfølgende rejste jeg videre til Portugal og mødtes med en kammerat der tomlede rundt- han overnattede også på sardinien undervejs sydpå- Da jeg var aupair couchsurfede et par af min søsters veninder hos mig i Zürich- og siden da jeg delte lejlighed med en pige som havde rejst i Australien mv- couchsurfede hendes udenlandske bekendte hos os- og jeg synes det er et herligt princip... og tænker på at man burde invitere nogle flere hjem:-) Hvis jeg har taget en op at køre som rejser har det også altid givet mig en god historie at gå videre med den dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for skøn kommentar! Det er fedt at høre om andre der har haft super oplevelser med rejse og CS! Og ja man behøver jo ikke selv at rejse for at opleve, for når man samler hitch hikere op eller har Csere boende, får man en masse eventyr fortalt : )

      Slet