tirsdag den 5. februar 2013

E for Eventyr


Der er fuld gang i bloglegen. Her får du en dag i Frankrig med E for Eventyr.

Når jeg tænker tilbage på mine vandreture, er det hele meget smukt og dejligt med masser af solskin og skønne omgivelser. Desværre skriver jeg en masse når jeg er ude at vandre og minderne stemmer ikke altid overens med virkeligheden. Sådan kan eventyret også se ud:


Dag 13. Lørdag.

Kl. er omkring 20.15. Alt er vådt. Alt er shit. Jeg er helt smadret. Det pisser ned. Jeg ligger i mit telt på nogens grund og er bange for at de opdager mig og bliver sure, for jeg er ikke rigtig skjult. 
Og jeg er rigtig rigtig bange for at mit telt ikke kan holde regnen ude. Mit regntøj kan ingenting. Regnslaget til min rygsæk er også noget møg.  

Det begyndte at regne tidligere i dag. Over middag tror jeg og jeg gik ned ad en vej der ikke syntes at ende og jeg var ret sikker på at jeg gik den forkerte vej, men der var ikke andet at gøre end at gå og jeg blev næsten helt gennemblødt. Jeg kom endelig ud til en anden vej. Regnen stoppede og jeg fandt ud af at jeg rent faktisk var gået den helt rigtige vej. Så det var fantastisk.
Så fik jeg et lift af en rigtig sød mand, der selvfølgelig ikke talte engelsk. Det var ikke et særligt langt lift, men det var alligevel dejligt. Solen strålede nu og jeg fik tørt tøj på og det hele og gik glad videre. Så pludselig, for et par timer siden, begyndte det så at pisse ned igen helt overdrevet. Jeg troede at det bare var en byge, men det blev ved og ved og var fuldstændig fucked up.
Jeg var heldigvis klar med regntøj, men det holdt mig ikke tør særligt længe og jeg har jo skåret huller i mine sko, så de er heller ikke meget værd i regnvejr. 
Jeg sad lidt i læ ved en lav mur, men det hjalp ikke meget, så jeg løb i stedet tilbage til en bro jeg havde set tidligere, hvor en gammel jernbane gik over. Der var længere dertil end jeg huskede, men jeg var jo gennemblødt alligevel. Da jeg endelig kom dertil, var der helt vådt under broen også, for kun nogle træbjælker med banespor gik over broen, så det kunne regne lige ned. Jeg blev et stykke tid og stillede min rygsæk så godt i læ som jeg nu kunne - hvilket ikke var så meget.
Efter et stykke tid gik jeg lidt rundt og fandt et sted ved siden af vinmarken, som broen var indgang til. Et sted hvor det var muligt at sætte mit telt op. Så det fik jeg med besvær gjort og er inde i teltet nu.
Da jeg stod under broen, kørte en mand på et tidspunkt forbi, fra gården længere inde og jeg er nervøs for at han kommer tilbage og ser mit telt og bliver vred og ikke taler engelsk... jeg håber at han ikke ser det, hvis nu det er.
Fuck mand, det bliver bare ved og ved med at regne fuldstændigt overdrevet! Og alle mine ting og mit tøj og sko - alt er vådt. Det er sådan noget møg! Jeg håber snart det stopper. Jeg håber at jeg kan sove her uden problemer.
Øv, det dryppede lige ned på min nakke. Fuuuck.
Bare det stopper snart og jeg kan få mine ting tørret.
Goddamn Sydfrankrig, huh! Nothing but rain.

Hov, jeg glemte helt at fortælle om ham den klamme mand, som jeg troede ville give mig et lift!
Det var kort før at det begyndte at regne igen og jeg havde set ham køre forbi mig før i modsatte retning og han stoppede og sagde noget på fransk og jeg spurgte om han talte engelsk og han sagde lidt, men blev ved med at tale fransk og jeg sagde at jeg ikke forstod fransk og at jeg ikke havde brug for et lift og han sagde en masse og noget med "fem" og jeg troede at han måske mente noget med at det ville begynde at regne igen om fem minutter, for det kunne godt se sådan ud på himlen. Men jeg sagde nej tak alligevel og gik videre. Så kørte han, men stoppede igen lidt fremme og jeg troede at han bare ville vende om på en vendeplads længere fremme, men han holdt der længe, men jeg var langt derfra, så han kørte hen mod mig og vinkede da han kørte forbi og jeg vinkede og smilede og så stoppede han sgu et stykke bag mig og gik ud af bilen og kom hen til mig og jeg så at han havde en 50 euro seddel i hånden og så forstod jeg pludselig hvad det var han ville og jeg sagde "No merci" en masse gange med en noget alvorlig og bekymret stemme og gik videre og endelig gik han også tilbage til sin bil og kørte væk.
Øv, hvor var han klam!
Anyways, stadig regn. Jeg håber det hele ser bedre ud i morgen. 


Sådan kan livet på Frankrigs landeveje også se ud, men gud hvor jeg savner det!

Her og her er to andre dage fra sammen vandretur beskrevet. De er ikke helt så negative.
Hilsen Anna

5 kommentarer:

  1. Sikke en masse REGN på en dag!
    Men det lyder alligevel som et fedt eventyr trods regnen og den klamme mand :-)
    Kh Sabrina

    SvarSlet
  2. To sjæle - en tanke.
    Mit E er også eventyr - bare på en helt anden måde :-)
    Klam fyr ham der gutten.

    SvarSlet
  3. Fedt at høre om dine vandreture- skriver du ikke noget mere om hvordan du kom igang med det og hvorfor du gik alene og alt muligt andet? Mine gamle dagbøger fra interrail og lignende rejser hed På sporet af eventyret I, II , III osv :-) og hvergang jeg er på hovedbanegården tænker jeg på at sætte mig ind toget mod Hamborg og køre ud på ukendte veje:-)

    SvarSlet