fredag den 25. januar 2013

Dikkedar

Der er ikke særligt spændende her i Brønshøj, men lidt lækkert har vi da. Blandt andet butikken Dikkedar som har alt det lækre du ikke har brug for men bare må eje til boligen.


Vi fik disse to fine tekopper af Bjørn i julegave. Man kan måske undre sig over hvordan en lille fyr på knap 2 år kan rende på julegaveshopping, men jeg kan da afsløre at han får lidt hjælp og at hans mor ikke bliver så overrasket når hun åbner sine gaver...

Siden da har vi kigget efter en tekande, for det er da ikke meget te der kan være i sådan en lille lækker kop. Man kan faktisk godt få en kande der passer til, men den er lidt voldsom med store blomster på og manden min var ikke imponeret da jeg viste ham den i butiksvinduet. 
Nu for en lille uge siden fik selv samme butik en portion nye tekander hjem og så var denne skønhed i blandt (og var ikke engang den mest fjollede i samlingen).

Den passer bestemt ikke til kopperne, men den er da lige fed!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar