torsdag den 29. november 2012

14 små dukker

Så er 14 af de 20 dukker færdige.


I mellemtiden er min symaskine gået i stykker. Den kan i hvert fald kun sy kludder. Derfor mangler tre dukker huer og de tre sidste, lidt større dukker, har jeg ikke kunnet finde det rigtige stof til.
Så selvom at dette projekt startede med at jeg ville lave en nissedukke til Bjørn, er nissen en af dem der ikke er blevet til noget endnu og jeg har travlt med så meget andet, så den må han vente med til næste år.


Disse 14 er lavet med forskellige stofrester jeg havde liggende.
De har fået forskelligt hår og nogle har kun huer.
Nu skal jeg til at lave vugger til dem og sengetøj... når jeg får tid. Der er jo så meget at nå når det lige om lidt er december.


Og så kommer der selvfølgelig også en DIY til dukkerne ganske snart.


søndag den 25. november 2012

Jul på steiner-københavnsk

Lørdag stod den på steiner-jul, da far, mor og Bjørn drog afsted mod Amager til den årlige julebazar. 
Normalt står den på Kristofferskolen i Roskilde, hvor den kære mormor er lærer, men i år skulle vi prøve noget nyt (og lidt tættere på) og så skulle der jo være gang i så meget på københavnerskolen i år.


Københavnerskolen er ikke så flot som de andre steinerskoler, men de har indrettet sig fint derude i den ellers noget firkantede (=ikke særligt steiner agtige) bygning.

Der var mange fine boder med lækre hjemmelavede ting og sager.
Ikke alt var lige steiner, men lækkert var det. 
Solens Børn havde to fine boder og solgte mig to (lide for billige) par benvarmere i de skønneste farver. Du kan se dem på det nederste billede.
Og så var jeg så heldig at få lov at sige hej til Rebecca Persson (billedet over) der også havde en lille bod. 
Jeg var glad for at opdage at hun var mindst lige så sød i virkeligheden som herinde i net-verdenen.
Læs mere om Rebecca i linket.
På billedet over kan du også se bjørnen jeg har doneret til skolens "silent auktion". Vi måtte dog tage hjem igen med den middagstrætte Bjørn inden auktionen startede, så om den blev solgt eller ej melder historien ikke noget om.
Men lidt jul var det, et par timer i hvert fald.


Udover de skønne benvarmere (et par til mig selv og et par til en heldig julegave), købte jeg også denne fine knagerække for en søller 50er. Bjørn er nærmest besat af månen i øjeblikket, så den er jo lige perfekt til ham.


Hvis du gik glip af weekendens steiner-jul, kan du nå at være med næste lørdag, hvor blandt andet Michael skolen og Kvistgaard holder julebazar.

fredag den 23. november 2012

Hvis du savner katte her på bloggen...

Ja som om jeg ikke har lavet nok katte , så kommer der lige en millon (sådan cirka) mere her.


Nu er det faktisk slet ikke sådan at jeg har noget specielt med katte, men de er bare så nemme at lave, så  jeg strikker firkanter når jeg lægger Bjørnen i seng og når vi er i legestue. Det er nemlig noget af det eneste jeg kan lave uden at kigge på det.


Og så har man lige pludselig en stor bunke firkanter... 
= flere katte.


Så må vi håbe at nogen vil købe de små tosser henne i butikken, for ellers har vi da nok til en livstid eller to.


tirsdag den 20. november 2012

Jule Giveaway!


Jeg kom jo til at snakke om en lille julegiveaway for et stykke tid siden.
Da jeg ikke når at lave noget vildt julet jeg kan give væk, bliver det trædyr igen. Ikke så julet, men de kan jo bruges til julegaver, så lidt julet er det vel alligevel.
Du kan vælge mellem en hest og en bjørn. Disse to er ikke økologiske i lakken, da jeg ved en fejl kom til at bruge alm. lak. Men så kan de jo bruges til sætterkassen eller andet, hvis man går meget op i det.

Så skriv en kommentar hvis du vil være med og fortæl mig om du helst vil vinde hesten eller bjørnen.
Du skal være bosat i Skandinavien for at være med og så skal du være fast læser på min blog.


Her er reglerne:

1 lod for kommentar + fast læser (skiv din email adresse hvis du ikke har en blog).

3 lodder for kommentar + fast læser + link til denne giveaway på din blog (brug billedet over).

Husk at skrive hvor mange lodder du har.


Vinderen trækkes 15. december. 
Så kan du nå at bruge den som julegave.

Jeg håber at i har lyst til at være med : )


mandag den 19. november 2012

Slut prut Zebra!

De zebrastriber bliver jeg nok aldrig venner med. 
Nøj hvor er de umulige at tegne op og få til at se rigtige ud.


Her er tre forskellige typer. Den lille er den jeg har øvet mig på.
Men de gad ikke som jeg ville og så må de jo bare selv om det!
- besluttede jeg.


Så de har fået voks og lak (øko naturligvis) og er dømt færdige.


Den lille får Bjørn i sin pakkekalender.


Slut prut med zebraer for nu.

lørdag den 17. november 2012

Fakkeloptog for dyr

Tivoli er dyreplageri! lød det gennem Københavns gader i går. Med fakler i hænderne (og stearin på tøjet) vandrede vi gennem byen, til tivoli, for at bringe vores budskab; for at tale for dem der ikke selv kan.

Tivoli har valgt at indgå et 3 årigt samarbejde med Kopenhagen Fur som igen og igen bliver afsløret i dyremishandling. Det er et skridt i en rigtig dårlig retning og selvom at jeg og familien har elsket at komme i tivoli er det desværre slut nu. Dyrs rettigheder er langt vigtigere end et par timers underholdning.

Dette indlæg er ikke skrevet for at starte en debat, men for at dem der ikke kendte til dette samarbejde, gør det nu. Derfor er det blot et kort indlæg uden detaljer.
Er du interesseret kan du læse meget mere blandt andet hos Anima (også på facebook) eller ved at google Tivoli og Kopenhagen Fur.

I går gav vi vores tid for dyrene og hvis bare en af jer derude fravælger tivoli, fravælger pels, fravælger Kopenhagen Fur, fravælger Cananda goose, fravælger skønhedsprodukter der er testet på dyr, så har det været det værd.


Billedet her er lånt fra facebooksiden Forbyd minkavl nu.

onsdag den 14. november 2012

Jeg arbejder på det...

 Hjemme hos os ser der sådan ud:


Arbejde, arbejde, arbejde...


Men det er jo lækkert arbejde, så jeg brokker mig ikke.


Noget jeg dog godt kan brokke mig over, er den lede opvask der åbenbart ikke tager sig selv!
Kunne de ikke være fedt hvis opvasken tog sig selv bare engang imellem?
Det er jo ikke fordi den er igang med noget andet vigtigt alligevel! 


mandag den 12. november 2012

Mit første puslespil

Så er der regnbue puslespil! 
De er naturligvis økologiske både i maling og lak.


Jeg har lavet to (det er bare to billeder af hver) et mørkegult og et lilla. 
Det er første gang jeg prøver og det kræver lige noget øvelse især at save ud.
Men det blev da til puslespil, så helt galt er det jo ikke gået. 
De bliver selvfølgelig sat til salg i butikken.


torsdag den 8. november 2012

Jeg har mødt en mand

Først er der lige to nye bjørne klar. En isbjørn og en rødbrun.


Isbjørnen blev desværre noget beskidt at se på. 
Jeg har stadig lidt problemer med lak mv.
Så isbjørnen her bliver ikke sat til salg, det er den ikke fin nok til, men bliver i stedet en del af sønnens pakkekalender, som jeg nemlig også er ved at lave gaver til. 


Den rødbrune blev nu helt fint. 


Og så må jeg nok hellere uddybe overskriften. Jeg er jo en gift kvinde, så der er altså ikke noget romantisk i det når jeg skriver at jeg har mødt en mand. 


For et par uger siden var Bjørn og jeg på legeplads, som vi er det så ofte, og jeg var i gang med at slibe en zebra til. 
En lille pige og hendes bror var meget interesserede i hvad jeg lavede (det er der ofte nogle børn der er når jeg sliber trædyr på legepladsen). Nå men disse to havde taget deres far med på legeplads. 
Han viste sig at være billedhugger og han syntes da at det var fjollet at jeg brugte så meget unødvendig tid på at slibe i hånden når det kunne gøres meget nemmere. 

Nogle dage senere var jeg på besøg i hans værksted. 
Udover at lave skulpturer (som fx. kan ses udenfor firmabygninger), var han også opfinder og havde masser af ideer og historier at fortælle. 
En rigtig vigtig opfindelse han har begået kommer snart på markedet, men den er ganske hemmelig indtil da (så jeg siger ikke hvad det er) og vil gøre en stor forskel for rigtig mange mennsker.

Nå men han havde flere maskiner til forskelligt brug. Store og små. Det han ville vise mig var sin "Dremel" og den var da lige et mirakel jeg ikke kendte til. 
Først og fremmest kan den slibe inde i alle krogene (sandpapirsrullerne er dog dyre i drift) og så kan den lave alle mulige små detaljer som jeg slet ikke har drømt om at kunne lave.
Den kan så meget andet. Save, polere og den slags. Og så kan den bruges til en række forskellige materialer.

Den orange maskine på billedet fik jeg af ham, det er ikke en rigtig dremel og så slår den lidt. Men den har jeg øvet mig lidt med og så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at bestille den rigtige varer, som jeg endelig fik ind af døren i går. 
Nu har jeg lovet mig selv at læse (og forstå!) brugsanvisningen før jeg går i gang. Jeg ville egentlig helst bare prøve løs, men så får jeg aldrig læst den brugsanvisning og så får jeg ikke brugt den optimalt. 
Så jeg er så glad så glad for dette tilfældige møde på legepladsen og for min nye dremel som jeg snart skal til at lege med.


onsdag den 7. november 2012

Stupid birds

Ja de er i hvert fald lidt mere stupid end angry.


Disse hæklede jeg også i Slovenien og har lige fået lavet dem færdige.


De er bare små og skøre og ganske uden formål.


Men når man kun lige har tid til at lave et lige hurtigt indlæg, så kan de jo bruges til det : )


mandag den 5. november 2012

Så er gaverne klar til at blive sendt afsted!

Nu lyder det måske sådan lidt pralende at lave et indlæg om de gaver jeg har sender afsted til Mette og Mies julegaveindsamlinger. Men jeg skriver det nu bare for endnu engang at gøre opmærksom på årets gode julegerning. Du kan nemlig sagtens nå det endnu.
Send en gave (eller flere) til børn der er indlagte i julen.
Det er da en skøn ide!


Her er mine tre gaver til Mettes indsamling.
Læs mere i linket over eller tjek mit indlæg her.


Og her tre gaver til Mies indsamling.
Lysestagen har min kære moder lavet.
Denne indsamling er specifikt til børnene på Epilepsihospitalet.
Læs mere i linket over eller tjek mit indlæg lige her.

fredag den 2. november 2012

Zebrablæksprutte


I Slovenien hæklede jeg nogle små blæksprutter. Nu har jeg endelig fået lavet dem færdige. Der er sådan lidt onde at se på, synes jeg, med de hvide stjerne-øjne, men det passer nu meget godt til dem. 
Ideen har jeg fået her i blogland. Jeg har set hæklede blæksprutter på et par blogs og husker også at der var en opskrift et sted, men hvor det var, må du ikke spørge mig om. Jeg har også bare hæklet derudaf, for de er rimelig ligetil, de blæksprutter. 


Så var der en der sagde til mig hvorfor laver du ikke en zebra? Det er jo BARE at tegne striber på en hest. Så den hoppede jeg med på og er nu igang med de skide striber. Det tager da lige en krig!
Den første, som du ser på billedet her, er jeg igang med lige nu. Den var egentlig en hest der gik i ged, så ville jeg lave den til en hund, men det blev det heller ikke, så nu er den en lille zebra og jeg bruger den som tester, for det er jo lige at få udtrykket rigtigt, især med striberne i ansigtet. Zebraer har jo mange flere striber end dette, men det bliver hurtigt noget rod at se på. 
Jeg har to mere stående, klar til at blive tegnet på.


Og så er jeg jo i gang med de 20 dukker. Jeg mangler kun kroppe til de tre store nu og så hår og hatte.
...Og vugger og sengetøj!



Bjørn er meget begejstret og gør hvad han kan for at få fat i dem. 
Så danser de vildt på bordet!
Så de er i hvert fald godkendt af min private ekspert.


torsdag den 1. november 2012

Så har vi en vinder!

Tusind tak til alle der har meldt sig til min giveaway! Det er rigtig dejligt at opleve at der er interesse for mit trælegetøj. 
Som sagt er dyrene håndlavede og økologiske. Jeg er stadig i gang med at finde ud af hvordan de bliver allerbedst og dyrene her i giveawayen er kun et skridt på vejen. De er fine, men ikke perfekte endnu.
I det nye år åbner vi butikken Designers Punktum et sted i København og der vil man kunne købe mine trædyr og meget meget andet. 
Så hvis du ikke er den heldige vinder, kan du altså stadig få fingrene i dyrene. 
Snart kommer der også flere nye dyr, puslespil og andet lækkert. Det kan du følge med i her på bloggen.
Så jeg håber at i vil blive ved med at læse med herinde og mon ikke der også snart kommer en lille julegiveaway. 


Vinderen er Synne med den skønne blog Pust til Mælkebøtten.
Tillykke med det. Jeg sender straks en mail afsted til dig!