tirsdag den 18. december 2012

Hjemvendt fra hospitalet

Dem af jer der læste med herinde i løbet af foråret og sommeren ved at jeg har været en del syg. Jeg har haft kronisk pandehulebetændelse i lidt over et halvt år og en CT scanning for halvanden måned siden viste at det skulle opereres.
En måned senere fik jeg et brev fra Gentofte hospital om en tid i begyndelsen af April 2013, men da det jo er lige længe nok at gå og vente og de har den der 1 måneds garanti, kunne jeg søge om at få et tid på et andet hospital tidligere. Det søgte jeg om og da der ikke var noget tidligere, fik jeg en liste over private hospitaler med frit valg og uden beregning. Fantastisk!
Onsdag ringede jeg til Enhed for sygehusvalg og fortalte at jeg gerne ville på Aleris Hamlet. Dagen efter fik jeg et brev fra hospitalet med en tid den følgende tirsdag og selvom at de havde lidt problemer med at få mine scanningspapirer fra Amager, fik jeg en tid til operation allerede mandagen efter. Det var i går.
Aleris Hamlet er simpelthen et skønt hospital og jeg blev behandlet så fantastisk. Jeg har kun Herlev at sammenligne med, men sikke en forskel! Og så gik min operation bare så godt at jeg næsten ikke engang har ondt her dagen efter.
Da jeg blev udskrevet her til morge, rendte jeg lige i supermarked på vejen og tog så bussen hjem.
Selvfølgelig er jeg lidt bims og utilpas og jeg skal også tage smertestillende piller et par gange om dagen, men det er ingenting overhovedet i forhold til hvad jeg havde frygtet.
Jeg havde også været spændt på at skulle i fuld narkose, men åh hvor var det dejligt. Efterfølgende fik jeg også noget mild morfin for de første smerter. Både morfin og narkose kan da lige anbefales herfra! (ment i sjov : )
Det svære lige nu er at jeg ikke må bukke mig forover eller bære noget tungt = Bjørn. Det har han lidt svært ved at forså. Men heldigvis har far taget fri fra arbejde, så han er sat på overarbejde i det lille hjem i stedet.
Sådan noget som at blive opereret frygter de fleste af os jo, så jeg ville bare lige dele med jer hvor fint det gik mig i går.
Tak fordi du læste med.

8 kommentarer:

  1. Vidste ikke at du havde været syg, og dejligt at operationen gik godt og du har det bedre nu. Håber at du snart er helt på toppen - det er da godt at du fik det lavet inden jul, og ligesom er klar til et nyt kapitel/år uden smerter og sygdom!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elena! Ja det er så dejligt at have det overstået og snart være rigtig frisk igen : )

      Slet
  2. Ønsker dig rigtig godt bedring Anna og håber at det hjælper.
    Kh Lena

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lena, det synes jeg allerede det har, selvom at jeg selvfølgelig stadig er øm efter operationen.

      Slet
  3. Fortsat god bedring Anna. Håber du snart må løfte Bjørn igen : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Liv, ja det er noget besværligt, for han kan jo ikke forstå det. Tror jeg kan få lov om en uges tid igen : )

      Slet
  4. God bedring ovenpå operationen - og dejligt at ventetiden ikke var så lang :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mirjam, ja det er ret fantastisk så hurtigt det gik : )

      Slet