søndag den 30. december 2012

Det er jul endnu

Nede på torvet har de fældet juletræet. Julen forsvinder lige så stille og roligt fra gaderne.
Herinde i blogland har der været mere end et par indlæg om at NU er julen slut.
Alt dette blot fordi den 24. er overstået.

Men det er da stadig jul. Herhjemme varer julen i hvert fald til Helligtrekonger d. 6. Januar og faktisk nu en dag mere, for i min mands familie holder de ikke jul d. 24. December, men den 7. Januar.

Vi har aldrig gået meget op i Nytår i min familie, men har selvfølgelig fejret årskiftet alligvel med lidt fest, bang og kransekage.
I år har vi gemt en gave til Bjørn. En stor god en fra mormor. Den får han til Nytår, for i mandens familie får man gaver til nytår, så det skal Bjørn da også have.
Og gaven fra mor, som endnu ikke er helt færdig (fordi jeg ikke måtte arbejde med træ efter min operation), får han den 7. Januar, hvor vi afslutter julen.
Vi skal så lige finde en løsning med julemaden, da det ikke er helt i den vegetariske ånd med det traditionelle grisehoved....


Fortsat glædelig jul herfra!


5 kommentarer:

  1. Hvor hyggeligt at i juler endnu! :o)
    Herhjemme er nytåret en ny fest, som der ses frem til med stor utålmodighed. Men nu sker der jo også noget særligt hos os ved nytårsskiftet ;o) Liv

    SvarSlet
  2. Åhh, jeg kender alt det så godt - det er sådan jeg er opvokset med og vant til... Jeg har bare omstillet mig efter danske traditioner, og i sidste ende er der kun én Jesus, og bare man fejrer ham, så er det ligegyldigt hvornår... synes jeg... Men det var mærkeligt for mig i mange år, at alle festligheder slutter den 2. januar, mens jeg er vant til at det hele begynder lige der til nytår... ;o)

    Rigtig godt nytår til jer! Og glædelig jul til din mand! Håber at I finder løsning på alle spørgsmål og det bliver godt fejret! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glædelig jul! ja naturligvis. Hos os juler vi også til helligtrekonger. Alt julepynt og juletræ, skal først ned efter helligtrekongersfesten på søndag.

      Slet
  3. Kom lige til at tænke på at, hvis I mangler et sted at jule på søndag, så er der helligtrekongersgudstjeneste nede i Adventskirken, hvor jeg arbejder. Det er en almindelig gudstjeneste, men børnene (og deres forældre) kan gå ud under prædikenen og lave kongekroner sammen med mig. Bagefter er der fællesspisning – pris 50 kr for voksne - for dem der har lyst. I bor jo tæt på, men jeg ved ikke om det er noget for jer med kirke... fik bare lyst til at invitere jer.
    KH Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for invitationen Signe, det lyder rigtig fint! Men vi skal (hvis vi når det) i Russisk kirke søndag.
      Kunne ellers være hyggeligt at hilse på dig : )

      Slet