fredag den 2. november 2012

Zebrablæksprutte


I Slovenien hæklede jeg nogle små blæksprutter. Nu har jeg endelig fået lavet dem færdige. Der er sådan lidt onde at se på, synes jeg, med de hvide stjerne-øjne, men det passer nu meget godt til dem. 
Ideen har jeg fået her i blogland. Jeg har set hæklede blæksprutter på et par blogs og husker også at der var en opskrift et sted, men hvor det var, må du ikke spørge mig om. Jeg har også bare hæklet derudaf, for de er rimelig ligetil, de blæksprutter. 


Så var der en der sagde til mig hvorfor laver du ikke en zebra? Det er jo BARE at tegne striber på en hest. Så den hoppede jeg med på og er nu igang med de skide striber. Det tager da lige en krig!
Den første, som du ser på billedet her, er jeg igang med lige nu. Den var egentlig en hest der gik i ged, så ville jeg lave den til en hund, men det blev det heller ikke, så nu er den en lille zebra og jeg bruger den som tester, for det er jo lige at få udtrykket rigtigt, især med striberne i ansigtet. Zebraer har jo mange flere striber end dette, men det bliver hurtigt noget rod at se på. 
Jeg har to mere stående, klar til at blive tegnet på.


Og så er jeg jo i gang med de 20 dukker. Jeg mangler kun kroppe til de tre store nu og så hår og hatte.
...Og vugger og sengetøj!



Bjørn er meget begejstret og gør hvad han kan for at få fat i dem. 
Så danser de vildt på bordet!
Så de er i hvert fald godkendt af min private ekspert.


6 kommentarer:

  1. Sikke en masse du har gang i. Og selvom striberne driller, synes jeg nu det ser ud til at zebraerne bliver meget vellykkede! : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja jeg håber at jeg kan få det dem til at fungere, de striber.

      Slet
  2. Sikken produktion du er i gang med! Blæksprutterne er fine, og selv om deres øjne er lidt onde, så er de søde alligevel :o) Ideen med zebra er super, men måske lidt bøvlet at tegne på? Og din private ekspert er super professionel - man kan bare se at han kender hvordan man skal teste de forskellige ting ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha ja han er super-tester. Alt hvad han får fat i tester han ved slå det ned i bordet og kaste med det. Så ved man i hvert fald om det holder til at blive leget med!
      Jo det er lidt besværligt med de striber, men når jeg har fundet ud af hvordan de skal være og tegnet et par gange, går det nok lidt lettere... bilder jeg mig ind.
      Jeg er glad for at blæksprutterne ikke er alt for onde. Nogle af dem ser sådan lidt vrede ud, synes jeg ; )

      Slet
  3. Blæksprutterne er bare rigtig fine, synes jeg.

    - Kit

    SvarSlet