søndag den 25. november 2012

Jul på steiner-københavnsk

Lørdag stod den på steiner-jul, da far, mor og Bjørn drog afsted mod Amager til den årlige julebazar. 
Normalt står den på Kristofferskolen i Roskilde, hvor den kære mormor er lærer, men i år skulle vi prøve noget nyt (og lidt tættere på) og så skulle der jo være gang i så meget på københavnerskolen i år.


Københavnerskolen er ikke så flot som de andre steinerskoler, men de har indrettet sig fint derude i den ellers noget firkantede (=ikke særligt steiner agtige) bygning.

Der var mange fine boder med lækre hjemmelavede ting og sager.
Ikke alt var lige steiner, men lækkert var det. 
Solens Børn havde to fine boder og solgte mig to (lide for billige) par benvarmere i de skønneste farver. Du kan se dem på det nederste billede.
Og så var jeg så heldig at få lov at sige hej til Rebecca Persson (billedet over) der også havde en lille bod. 
Jeg var glad for at opdage at hun var mindst lige så sød i virkeligheden som herinde i net-verdenen.
Læs mere om Rebecca i linket.
På billedet over kan du også se bjørnen jeg har doneret til skolens "silent auktion". Vi måtte dog tage hjem igen med den middagstrætte Bjørn inden auktionen startede, så om den blev solgt eller ej melder historien ikke noget om.
Men lidt jul var det, et par timer i hvert fald.


Udover de skønne benvarmere (et par til mig selv og et par til en heldig julegave), købte jeg også denne fine knagerække for en søller 50er. Bjørn er nærmest besat af månen i øjeblikket, så den er jo lige perfekt til ham.


Hvis du gik glip af weekendens steiner-jul, kan du nå at være med næste lørdag, hvor blandt andet Michael skolen og Kvistgaard holder julebazar.

2 kommentarer:

  1. Det er godt nok en fed knagerække..! Den ville også se godt ud på Magnes værelse..
    Og vi skal helt klart et smut forbi Michael Skolen næste weekend.. Vi bor jo 5min derfra på cykel.. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt, så kan det jo være vi ses : )

      Slet