torsdag den 8. november 2012

Jeg har mødt en mand

Først er der lige to nye bjørne klar. En isbjørn og en rødbrun.


Isbjørnen blev desværre noget beskidt at se på. 
Jeg har stadig lidt problemer med lak mv.
Så isbjørnen her bliver ikke sat til salg, det er den ikke fin nok til, men bliver i stedet en del af sønnens pakkekalender, som jeg nemlig også er ved at lave gaver til. 


Den rødbrune blev nu helt fint. 


Og så må jeg nok hellere uddybe overskriften. Jeg er jo en gift kvinde, så der er altså ikke noget romantisk i det når jeg skriver at jeg har mødt en mand. 


For et par uger siden var Bjørn og jeg på legeplads, som vi er det så ofte, og jeg var i gang med at slibe en zebra til. 
En lille pige og hendes bror var meget interesserede i hvad jeg lavede (det er der ofte nogle børn der er når jeg sliber trædyr på legepladsen). Nå men disse to havde taget deres far med på legeplads. 
Han viste sig at være billedhugger og han syntes da at det var fjollet at jeg brugte så meget unødvendig tid på at slibe i hånden når det kunne gøres meget nemmere. 

Nogle dage senere var jeg på besøg i hans værksted. 
Udover at lave skulpturer (som fx. kan ses udenfor firmabygninger), var han også opfinder og havde masser af ideer og historier at fortælle. 
En rigtig vigtig opfindelse han har begået kommer snart på markedet, men den er ganske hemmelig indtil da (så jeg siger ikke hvad det er) og vil gøre en stor forskel for rigtig mange mennsker.

Nå men han havde flere maskiner til forskelligt brug. Store og små. Det han ville vise mig var sin "Dremel" og den var da lige et mirakel jeg ikke kendte til. 
Først og fremmest kan den slibe inde i alle krogene (sandpapirsrullerne er dog dyre i drift) og så kan den lave alle mulige små detaljer som jeg slet ikke har drømt om at kunne lave.
Den kan så meget andet. Save, polere og den slags. Og så kan den bruges til en række forskellige materialer.

Den orange maskine på billedet fik jeg af ham, det er ikke en rigtig dremel og så slår den lidt. Men den har jeg øvet mig lidt med og så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at bestille den rigtige varer, som jeg endelig fik ind af døren i går. 
Nu har jeg lovet mig selv at læse (og forstå!) brugsanvisningen før jeg går i gang. Jeg ville egentlig helst bare prøve løs, men så får jeg aldrig læst den brugsanvisning og så får jeg ikke brugt den optimalt. 
Så jeg er så glad så glad for dette tilfældige møde på legepladsen og for min nye dremel som jeg snart skal til at lege med.


4 kommentarer:

  1. Åhh altså Anna, skulle du nogensinde få lyst til at bytte med et eller andet jeg kan lave, må du endelig sige til !

    SvarSlet
  2. Ja sådan en er fantastisk:-) Jeg har sådan en. Købte den da jeg skulle slibe monogram på lysestageglas til min og mandens bryllup:-)

    SvarSlet
  3. Tillykke med dit nye værktøj - bliver så spændende at følge ale de ting du får ud af den:-)

    SvarSlet