tirsdag den 4. september 2012

Min lille Bjørnesøn



Min lille Bjørnesøn er syg
nu bor han på min arm
Min lille Bjørnesøn er tung
og panden noget varm

Min lille Bjørnesøn er træt
men det er svært at sove
Når man er bims og skidt tilpas 
er dagne ikke sjove

Min lille Bjørnesøn er skøn
Den skønneste jeg kender 
Han sir han også elsker mig
når vi er gode venner

Nu ligger han og sover sødt
min lille Bjørnesøn
Og må han snart bli rask igen
det er min stille bøn

Der er så meget vi skal nå
og verden er så stor
Men hvor han er min Bjørnesøn
er hvor mit hjerte bor


Sådan ser det ud når man lige hurtigt skriver et rim om sin febersyge søn. I hvert fald hvis man er mig mens man gør det.
Og hvad har billederne med sagen at gøre? Ingenting.
Vi fik bare lige de skønne bogstaver fra naturebaby ind af døren. 
Og så er det blevet September.


3 kommentarer:

  1. Rørende digt, rammer helt i hjertet...

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det rigtigt? Tak det var da dejligt : )

      Slet
  2. Faldt lige over din blog...

    En lille hilsen fra en anden Bjørne-mor, vi leger også med magnet-gummi-bogstaverne hjemme hos os! (Indlæg fra min blog her)

    Håber han har det bedre :-)

    SvarSlet