fredag den 21. september 2012

Hilsen fra Oslobåden

Jeg har egentlig aldrig set mig selv som et af de der mennesker der sejler på cruise, men efter at alle vores sommerplaner gik i vasken, har vi nu alligevel været på et lille mini cruise til Oslo.
Det er en fed måde at rejse med børn, for man skal jo hverken sidde stille eller spændes fast.
Så vi har bare leget og kigget på masser af vand og smukt landskab.


De timer vi havde i Oslo gik alt for hurtigt. Pludselig begyndte Bjørn at blive sådan lidt sur i det og det gik op for os at vi havde glemt alt om middagslur. Skulle det nu også være nødvendigt når man er ude og se verden! 
Så vi fandt os en meget smuk kirkegård hvor vi havde lidt fred og fik sønnen til at falde i søvn. Så gik vi på Vega, en skøn vegetarisk restaurant som bestemt kan anbefales. Manden og jeg fik lækker mad og sønnen sov utroligt nok gennem hele måltidet.


Det blev hurtigt tid til at finde vores vej tilbage til skibet og sejle hjem mod det danske igen. 
Selvom at Oslo ikke er en særligt stor by, er der meget mere at se end det vi nåede og udenfor byen er der mere skøn natur end man kan drømme om. Så der er masser af undskyldninger for at tage tilbage igen.


Når man har både sønnen og manden med ude og rejse, er det bedste ved at rejse bare slet ikke at komme hjem igen. 
Det er skønt at se verden sammen med dem man allerbedst kan lide.

9 kommentarer:

  1. Lyder som en pragtfuld tur : ) Dejlige billeder!

    SvarSlet
  2. Skønne billeder! Det lyder også som et super dejlig tur!
    God fredag og god weekend til jer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Har glemt at skrive - jeg har fået fat i Rebeccas bog :o) Studerer den nu :o)

      Slet
    2. Tak Elena og godt at høre med bogen. Jeg håber du kan bruge den! : )

      Slet
  3. Åhh det ser dejligt ud. Måske var det en ide for vores familie

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvert fald både billigt og rigtig hyggeligt : )

      Slet
  4. Det ser dejligt ud.. Min mand har længe prøvet at overtale mig, men jeg er bange for at sejle.. :( Men rigtig hyggeligt med en familie-ferie.. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja så er det nok ikke den bedste at starte med. Du må i gang med nogle mindre ture... hvis du altså gerne vil lære det : )

      Slet