søndag den 10. juni 2012

Lørdag i Brønshøj



Efter at have set denne fine bog på Lenas blog, smuttede jeg også i Netto og købte den. Den hedder "Sundt sødt" og er fuld af lækre sunde opskrifter. 
I går prøvede vi en af opskrifterne for første gang. Kokos/banan muffins havde vi alle ingredienserne til, så der var ikke så meget at diskutere. 


Super let at lave. Vi ejer dog ikke en foodprocessor, så det var med stavblender, men det gik nu også fint.


Dejen i forme. Min mand undrede sig sådan over hvad "dejen" dog betød. Han er stadig ved at lære dansk og dejen og Dejan lyder jo næsten ens...


Bjørn venter og venter mens der er gang i ovnen. Hele 25 minutter måtte han vente og så lidt mere på at de kølede ned. 


De ser lidt flottere ud i de fine forme i bogen, end i vores kedelige øko-forme, men jeg er sikker på at de smager lige så godt. 
De er i hvert fald et hit hos sønnen! 


Så var lørdag også dagen hvor Bjørn fik sit regnsky sæt på for først gang. Det er længe siden jeg lavede det, men nu passer det endelig.



Og så var vi på vandretur som så mange gange før, men denne gang var far også med HELE vejen rundt om søen. 
Han synes at der er meget langt.


Gæs har vi i hvert fald nok af nede i mosen! 


Og så er Bjørns potte endelig kommet i brug. Han har ellers nægtet at sidde på den indtil nu, men den er hermed accepteret som stol. 



3 kommentarer:

  1. Tak for linket =)
    Uha de muffins ser lækre ud, dem jeg jeg da også prøve...
    Kh Lena

    SvarSlet
    Svar
    1. Laver lige et indlæg med link til dig ang. pakkelegen =)

      Slet
    2. Jeg synes også at de blev gode.
      Og du linker selvfølgelig bare. Godt at du har fået pakken : )

      Slet