onsdag den 16. maj 2012

14. & 15. maj pink technology og lidt mere rejsesnak



Vi har ikke særligt meget pink hjemme hos os, men vi har denne opslagstavle fyldt med minder. Det er nu ikke så meget tingene på opslagstavlen jeg vil fortælle om her, men stoffet.
Emnet for den 14. var teknologi og siden alt jo nærmest kan kaldes teknologi, springer jeg lige så let hen over emnet ved at sige "opslagstavle". Emnet for d. 15. var pink ligesom stoffet herpå. 
Jeg undskylder den dårlige kvalitet af billedet, men det er taget om aftenen med min telefon. 

Ja jeg kan godt se at jeg er noget bagud med datoerne, men vi er syge hjemme hos os, så jeg føler mig lovligt undskyldt. 
Lille Bjørnen har, tror jeg, fået halsbetændelse og vi skal til lægen i dag og kigges på. Jeg håber at det er ved at gå væk af sig selv, for antibiotika er jeg godt nok ikke glad for at give sønnen. Men han har været syg en uge nu og nætterne synes at blive værre og værre, så det kan godt være der ikke er andet at gøre. 

Nå men det er slet ikke det vi skal snakke om nu. Det jeg vil fortælle om, er nemlig det der førte til mand og barn. Nemlig min vandring fra Budapest til Ljubljana. 
Hvad har det med pink stof på en opslagstavle at gøre? spørger du måske dig selv. Og svaret er som du kan se på billederne herunder: Bukser. 





Jeg er så classy at jeg købte disse bukser til en 50er i føtex inden jeg tog afsted til Budapest i begyndelsen af maj 2010. Da jeg kom hjem igen d. 9. oktober var det med min forlovede ved min side, min søn i maven og en hel del kilometer på bagen. Mine pink bukser var rimelig ødelagte da, men de syntes at holde så mange minder fra min sidste solo vandretur, at de blev betræk til opslagstavlen her i stedet for at blive smidt ud. 



Dette fine skilt fandt jeg nær en lille campingplads hvor jeg søgte tilflugt da det en aften viste sig umuligt at finde et sted at slå lejr ude i det fri. Som man kan se er der 199 km til Budapest, hvor min vandring startede. Jeg havde gået langs den smukke Balaton sø de sidste mange dage, men herfra gik det mod Slovenien i det noget kedeligt sceneri, fulgt op med masser af regn og en ødelagt rygsæk. 
Men jeg fandt min vej og så snart jeg trådte over grænsen til Slovenien, kiggede solen frem, et smukt bakkelandskab rejste sig omkring mig og jeg havde en underlig følelse af at jeg var kommet hjem. 


Jeg couchsurfede i Budapest og havde ligeledes en vært i Maribor, Slovenien, som jeg boede hos nogle dage. Maribor er en dejlig by med bakkelandskab omkring og masser af smuk natur. Paret jeg boede hos hjalp mig med at finde de rigtige vandreruter op gennem bakkerne og ned til landets hovedstad Ljubljana. Og snart var jeg på farten igen.


I slutningen af maj nåede jeg Ljubljana hvor jeg som så mange gange før couchsurfede. Det var planen at jeg blot skulle blive i byen et par dage og så videre til Triglav nationalpark og se noget rigtig smuk natur. 
Men aftenen d. 1. juni tog min vært og jeg ud og mødtes med to andre couchsurfere til et par drinks. En af dem var Dejan og inden aftenen var omme havde vi forlovet os. 
Han fulgte mig "hjem" til min vært og gav mig et kys farvel på dørtrinnet som en gentleman. 


Næste dag flyttede jeg ind hos min forlovede og i stedet for at tage op i bjergene selv, tog vi sammen afsted en weekend og vandrede sammen gennem den skønneste natur man kan tænke sig. På billedet over ses Bohinj lake hvor vi vandrede fra. Der er stadig et godt stykke op. 



Siden var vi også i Kroatien sammen og slappe af på dejlige Krk, i Bosnien og besøge familien. Og jeg har rejst lidt rundt uden manden som jo også skulle arbejde. 
Der gik nu ikke længe før jeg var gravid med vores lille Elvis. 


Aftenen vi mødte hinanden aftalte vi at vores første søn skulle hedde Elvis. Og øjeblikket efter spillede "The Skeleton bar" som vi var på, en Elvis sang i højtalerne. Så i lang tid mente jeg at det var det han skulle hedde, men manden var nu ikke helt enig da det nu var blevet til virkelighed og da sønnen så kom ud af maven kunne vi jo begge godt se at han slet ikke var en Elvis med en lille Bjørn. 


Men det var jo egentlig bukser vi snakkede om. Mine pink bukser der nu er en pink opslagstavle, som minder mig om alt det dejlige vores lille familie har oplevet sammen allerede. 


Hvad er dette? Se mere her: A Photo a day




Ingen kommentarer:

Send en kommentar