fredag den 11. maj 2012

11. maj nye sko og lidt rejsefortælling



 Jeg har lige købt nye vandrestøvler. De gamle var så smadrede efterhånden at jeg smed dem ud i stedet for at slæbe dem med da manden og jeg (og Bjørn i maven) flyttede hjem til Danmark fra Slovenien.
Bjørn og jeg træner jo rundt om mosen i øjeblikket så vi bliver klar til sønnens første vandretur til sommer. Det bliver selvfølgelig bare en lille tur på et par dage, hvor jeg normalt er ude og vandre flere måneder af gangen.

Min første rigtige vandretur alene gik til Frankrig eller rettere gennem Frankrig. I maj 2008 tog jeg et fly til Nice og vandrede ned langs sydkysten, ud til vestkysten og til Paris. Det tog mig lidt under 3 måneder med en lille smule hitch hiking, to gange couchsurfing, hostels i de fleste byer og ellers mit lille grønne telt ude i naturen.

Som nogen allerede ved er jeg forfatter. Min første udgivelse er beat poesi og hedder Byens Skygge. Lige nu er jeg ved at færdiggøre manuskriptet til rejsenovellen "La Rue" som er dagbog skrevet på min vandring gennem Frankrig.









Herunder er et par billeder fra turen og en tilfældig dag er beskrevet.  



Dag 11. Torsdag.

Sidder og holder spisepause et stykke nord for Marseille, nær en by der hedder Calas. Det er et skønt område. Solen skinner engang imellem, hvilket er skønt da det har regnet det meste af dagen. Tror at klokken er omkring 16, men aner det faktisk ikke.
Spiser rugbrød med chili. Mmm.
I går morges da jeg vågnede var mine ting lidt våde; sovepose, underlag. Havde heldigvis haft min rygsæk i plastik sæk, så det var ok. Sneglene (eller et par af dem) var kravlet op på mit liggeunderlag og sovepose et par gange om natten og jeg vågnede og fjernede dem. På et tidspunkt sad der en snegl på min kind. Det var så klamt! Jeg børstede den hurtigt væk og den faldt ned i min sovepose og jeg kæmpede for at få den ud uden at røre den (og uden at kunne se den i mørket). Øv.

Ved 7.30-tiden gik jeg videre og kom til Cassis ret hurtigt, som var den smukke by Dominique havde fortalt om.
Der var vinmarker ned ad bjergsider og udsigt over havet. Det var rigtig skønt.
Det begyndte at blive rigtig varmt ved 11-tiden og jeg besluttede mig for at prøve at få et lift. Og det fik jeg sgu! - ind til Marseille af en klam gammel mand der inviterede mig med til noget spa. Han kunne næsten ikke sige noget på engelsk, men dét kunne han alligevel godt finde ud af at sige! Jeg sagde nej tak så pænt jeg nu kunne og var glad da han satte mig af i byen, selvom at det tog mig et godt stykke tid at finde centrum og en turist information i den store by.


Kvinden jeg snakkede med på informationen var sød og ringede til Hotel Vertigo (et hostel) og reserverede en seng til mig. De havde desværre kun plads til mig en enkelt nat, men det var bestemt også cool, selvom jeg gerne var blevet en ekstra dag.
Jeg fandt hurtigt hen til mit hostel, hvor folk var så søde, tog et bad, skiftede tøj, børstede tænder! og gik på nettet, som desværre ikke var med i prisen, men kostede 2 euro for en time. En nat på hostlet kostede 23-et-eller-andet euro, så det var ok. Det var skønt at få tjekket mails og skrevet til folk i dk.
Så rendte jeg ud i den virkelig skønne og smukke by (som jeg helt sikkert skal tilbage til på et tidspunkt) og fandt en tattoo shop. Jeg ville egentlig have lavet en tattoo på højre skinneben hvor der stod "Do not go gentle into that good night, rage rage against the dying of the light", men det kunne de ikke finde ud af at lave som jeg ville have det, så i stedet fik jeg to stjerner på venstre ben. En blå for mormor og en lilla for mor (i den lilla står der "mor") og så fik jeg et kors under venstre skulder, sådan over brystet. Jeg kan rigtig godt lide korset, men han virkede ikke så vildt dygtig, ham der lavede det. Han lignede en lille smule Springsteen i ansigtet, men var tynd og ranglet, så han var ikke lækker. Han talte rigtig dårligt engelsk, men vi snakkede lidt alligevel og han sagde til mig: "You are french" og jeg troede at han havde misforstået et eller andet og sagde "No I’m danish". Så sagde han "You don't speak french, but you walked for a week from Nice to here; You are french". Det var meget sødt.


Så rendte jeg ud i den virkelig skønne og smukke by (som jeg helt sikkert skal tilbage til på et tidspunkt) og fandt sgu en tattoo shop. Jeg ville egentlig have lavet en tattoo på højre skinneben hvor der stod "Do not go gentle into that good night, rage rage against the dying of the light", men det kunne de ikke finde ud af at lave som jeg ville have det, så i stedet fik jeg to stjerner på venstre ben. En blå for mormor og en lilla for mor (i den lilla står der "mor") og så fik jeg et kors under venstre skulder, sådan over brystet. Jeg kan rigtig godt lide korset, men han virkede ikke så vildt dygtig, ham der lavede det. Han lignede en lille smule Springsteen i ansigtet, men var tynd og ranglet, så han var ikke lækker. Han talte rigtig dårligt engelsk, men vi snakkede lidt alligevel og han sagde til mig: "You are french" og jeg troede at han havde misforstået et eller andet og sagde "No I’m danish". Så sagde han "You don't speak french, but you walked for a week from Nice to here; you are french". Det var meget sødt.


Kl. er vist lidt over 20 nu. Jeg troede at jeg havde fundet det perfekte sted da jeg kunne se denne græsmark med små høje og træer rundt om. Vejen er lidt tæt på, men halvt skjult herfra.
Jeg gik ud på marken da jeg allerede havde besluttet mig for at blive, selvom at det var lidt tidligt (19.30) og så mod de smukkeste blomster der dækkede marken. Det gik så pludselig op for mig at det bestemt ikke var blomster, men små hvide snegle der dækkede alle planter og græsstrå. Det er fucked up, men som sagt havde jeg besluttet mig for at blive. Jeg har fundet et sted ved nogle små træer, hvor det ikke er helt så slemt. Håber ikke at det bliver som sidste nat. 


Her er også små græstuer over det hele, så jeg ligger faktisk rigtig dårligt. Kan hører får der bræger tæt ved. Det er meget hyggeligt, men kan desværre ikke se dem.
Gik forresten forbi et cirkus tidligere i dag og var lige ved at gå ind og spørge om de kunne bruge min hjælp et par uger, men gjorde det ikke (de taler nok alligevel ikke engelsk), kunne ellers have været sjovt. Lidt ærgerligt at jeg ikke i det mindste spurgte. Men sådan er det. 
Ligger på ubehagelig sneglemark nu og er halvtræt. Jeg skal vel lære at sove med sneglene også. De er jo også en del af naturen (selvom at de er klamme af helvede til) og jeg er jo in the wild.
Godnat fra Frankrigs landeveje. 


Billederne (det første af skoene tæller ikke med): 
1. På stranden i Nice med en fantastisk bog. 
2. Mig på ile d'aix ud for vestkysten. 
3. St. Raphael. 
4. Mig i Orleans. 
5. Sneglemarken beskrevet i teksten. 
6. Mig og mit telt. 


Vandet ud for La Rochelle. 


Og her min tattoo og følgesvend Bruce Springsteen. 







2 kommentarer:

  1. Åh man kan jo kun sidde og drømme sig væk i din fortælling! Livet er sgu at rejse, opleve og endnu bedre bliver det når ens guldklump skal med.
    Da jeg rejste igennem asien med rygsæk, mødte jeg flere gange en lille familie - mor, far og to unger på omkring 3 og 6 - de rejste sammen og havde et helt specielt bånd. Gid det bliver min familie og jeg en dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaa hvor har du ret! Livet er at rejse! Jeg glæder mig også helt vildt til at have sønnen med ud i verden : )

      Slet