tirsdag den 17. april 2012

Gyng gang


Jeg bliver ofte spurgt hvordan vi dog har råd til at jeg går hjemme med Bjørn så længe. Det har vi heller ikke, er mit svar; men man kan hvad man vil. Så lever vi af min mands løn og så går der lidt længere før vi kan få hus, have og bil og købe alle de ting vi gerne vil have. Det er da meget vigtigere at Bjørn har det godt. 
Lige nu er vigtigere end alt det der kom før og alt det der kommer efter. 

Bjørn skal starte steiner vuggestue når han fylder to. Han er skrevet op på Michael skolen og Kvistgaard og jeg skriver ham evt. også op på Amager. Vi vil nemlig gerne flytte snart, men ved endnu ikke hvor det bliver.  
Vi bor i en 2 værelses på anden sal nu. Der er en lille græsplæne nede i baggården, men det er ikke noget at råbe hurra for. Så bliver det til gengæld til mange ture nede i mosen og til Brønshøjs forskellige legepladser. De vigtigste er at der er en gynge. 
Bjørn elsker at gynge. Hans første ord var "gyng gang" som han efterhånden har udviklet til en masse forskellige ord og lyde der kan betegne alle de ting han gerne vil fortælle. 
Men mest af alt betyder det nu at gynge og bliver ivrigt sunget når han gynger frem og tilbage eller hvis han bare ser en gynge. 
Det er også sjovt bare at se på andre børn der leger eller på mennesker i bussen. De skal dog ikke alt for tæt på og er der en der svarer på hans mange "ord" eller bare siger hej, gemmer han sig straks i mors arme. 
Legestuen, hvor vi går hver onsdag, har han dog vænnet sig til og farer rundt næsten konstant de to timer vi er der, hiver de voksne i ærmerne og tager de andre (større) børns legetøj. 
Han er en lille vildbasse. 



2 kommentarer:

  1. Fantastisk at du bliver hjemme sammen med Bjørn og prioriterer på den måde. Fantastisk både for dig og for Bjørn. Hvor er han sød der i gyngen ;o)
    Kh Ulla.

    SvarSlet
  2. Ja, der er desværre rigtig mange efterhånden der mener at ungerne nærmest skal så tidligt afsted som muligt. Jeg synes det er synd. Jeg tror at rigtig mange børn bliver helt vildt overstimulerede fordi man er bange for at understimulere dem. Og så er det jo bare normen i dk og der skal ofte rigtig meget til før man tør træde udenfor...

    Jeg synes også at det er fantastisk at vi får lov : )

    SvarSlet