onsdag den 18. april 2012

Drengelegetøj og pigelegetøj

Nede i legestuen er der en mor som ikke vil lade sin datter lege med dukker og lyserødt legetøj. De første gange jeg så dem dernede, sparkede hun diskret pigefarverne til side før datteren fik øje på dem og dukkerne blev fjernet.
"Det er som om hun går efter de dukker hele tiden" fortalte hun mig. Jeg spurgte ikke om grunden til moderens fravalg af "pigelegetøj". Det er en privat sag og virker som noget der bor dybt i hende. Men jeg svarede hende i stedet hvad de fleste af os med børn har erfaret; at det forbudte er det mest spændende. Sådan er det jo også for os voksne. De fleste af os har dog lært at beherske det efterhånden.
Sidste gang jeg så dem, legede datteren glad med en dukke i lyserød kjole (altså dukken!). Ting blev stadig skubbet til side, men når pigen alligevel fik fat i noget, så fik hun lov.

Men oftest er det jo netop omvendt. Drenge leger med deres og piger med deres.
De fleste har nok læst om hvordan de i nogle børnehaver i Sverige ikke længere bruger han og hun, legetøjet er blandet og alle er bare kammerater. Jeg så endda et indslag om en mand der havde givet sine to børn navne som både kunne være drenge -og pigenavne og på deres tøj var det ikke muligt at gennemskue om de var drenge eller piger. 

Jeg er enig i at vi opdeler drenge og piger alt for meget i vores opdragelse. Drenge leger med biler og piger med dukker. Drenge leger ude i mudderet og piger holder teselskab.
Bliver dette en regel, skaber vi stereotype mænd og kvinder i stedet for blot mennesker.

Nu har jeg ikke selv nogle piger (endnu), men blot en lækker dreng, så jeg kan ikke sammenligne min egen opdragelse af en dreng og en pige. Men jeg synes ikke at jeg opdrager min dreng til kun at være en dreng. Jeg føler efter hvor meget han kan klare og hvor meget ro og tryghed han har brug for.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at Bjørn er en vildbasse. Hvis jeg ser ham i forhold til sine to kusiner (som er et par måneder ældre og yngre end han), så er han rigtig meget dreng: Han kaster sig ud i tingene før han kan dem sikkert og puh han har fået mange buler på den korte tid han har været udenfor sin mors mave. Han går rundt (meget usikkert endnu) og han kravler op og kravler ned af alt hvad han kan komme til selvom at han falder og slår sig mange gange.
Hans ældre kusine skulle man til sammenligning holde i hånden indtil hun var helt sikker på sine små ben, så tog hun et par forsigtige skridt selv. Hun har også været meget genert fra starten, hvor Bjørn storsmiler til fremmede nede i supermarket og folk i bussen. Han er først senere blevet en smule bange for folk.
Men min bror og jeg opdrager også vores børn forskelligt, så det spiller jo også ind i hvordan vores børn reagerer på omverdenen.
Hermed mener jeg ikke at den ene gør det bedre end den anden, men blot at vores børn har forskellige forældre og at det derfor ikke i denne sammenhæng kan sammenlignes på samme måde som var de søskende.

Men som sagt opdrager jeg ikke Bjørn til at skulle være stor stærk dreng. Han får en million kys og kram og masser af kærlighed hver dag. Som lille bar jeg ham i vikle både ude og hjemme og har egentlig ikke brugt barnevogn særligt meget. Han har sit eget lille køkken og så har han to dukker indtil videre. Det skal nævnes at de er hjemmelavede og at de er drengedukker, så helt piget er det ikke.
Jeg fortalte en af mødrene i min mødregruppe at han bedre kunne lide sine dukker end bamser. Det var ikke et godt tegn, lød svaret.
Jeg er sikker på mange børn bedre kan lide dukker end bamser, fordi de er formede som mennesker, hvilket et lille barn bedre kan forholde sig til end dyr/bamser. Og jeg mener personligt ikke at der er noget piget ved at lege med dukker, bortset fra at mange dukker jo er klædt som piger i lyserøde farver.
Og hvis han senere vil have en lyserød prinsessedukke, så kan du tro at han får det!

Tøj-farver er et andet sted hvor vi opdeler og det synes jeg faktisk er helt okay. Det gør jeg også selv og jeg kunne ikke finde på at købe noget lyserødt tøj eller lilla for den sags skyld til min søn. Selvom at Bjørns tøj generelt er blåt, grønt og gråt, tror folk faktisk ofte at han er en pige. Det må de også gerne tro, men det er ikke noget man har lyst til at signalere. For han er en dreng.

Men hvorfor er det så vigtigt at vi har drenge og piger?
Er drenge og piger forskellige fra fødslen eller er det vores opdragelse der gør forskellen?

Der har jo været lidt debat om det på det seneste og mange mener at det er vores opdragelse der gør det og til en hvis grad tror jeg også at dette er sandt. Drenge og piger bliver ofte opdraget forskelligt, men drenge og piger er også forskellige. Det mener jeg.
Jeg tror ikke at min opdragelse af Bjørn har gjort han så vild og så drenget som han er. Det er en del af den han er. Men det vigtige, synes jeg, er at han får alle muligheder for at bygge huler, togbaner, lave teselskab, lave mad i sit køkken og putte med sin dukke OG sin isbjørn. Det er ikke her vi skal sætte grænserne. Så længe børn leger i børneuniverset og ikke i det voksne og så længe de har mor eller far i hånden (eller indenfor rækkevidde), skal verden opleves og prøves af.

Jo mere vores børn får lov til at opleve og mærke verden, jo lettere kan de finde sig selv og vide at lige præcis den de er, er den helt rigtig at være.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar